Nordic Walking...    

Ud i det fri...  naturoplevelser opbygger vores mentale energi.

I Danmark har vi masser af skove, parker, og grønne områder. Nordic Walking kræver næsten ingen forberedelse, men ligesom ved cykling eller løbeture er det vigtigst at klæde sig på efter forholdene.

Vores forhold til tid hænger sammen med, hvad vi skal bruge den på. Hos tandlægen går tiden enormt langsomt - og når vi nyder livet, ønsker vi den står stille. Her er vi inde på noget vigtigt, når det gælder fysisk aktivitet, hvor udfordringen netop er at finde en aktivitet, der er så fængslende, at man glemmer tiden eller glæder sig hvert sekund man er aktiv. Vi er inde i en god cirkel.

Når det gælder træning, vil de aktiviteter (som vi nyder) ende med at blive en livsstil, det vil sige noget vi fortsætter med at gøre over en længere tid. Og når aktiviteten er blevet en livsstil, opnår vi både en form- og sundhedsmæssig gevinst.

Det er ikke let at glemme tid og sted hvis man befinder sig i et rum med dårlig luft og kunstigt lys - og samtidig knokler i et eller andet mærkeligt apparat, og man tæller gentagelser og håber, at det snart er overstået ! Ingen kan vel for alvor tro, at mennesker er skabt til at finde sådanne situationer interessante i det lange løb.

Man kan let føle sig fanget; det virker unaturligt, og man føler simpelthen, at det er for dumt. Det der sker, er at man fokuserer så intenst på aktiviteten, at tiden går alt for langsomt. Det er vanskeligt at slå tiden ihjel, når man sidder på en kondicykel i en halv time. Man bliver på en måde understimuleret; sanserne får for få indtryk, og man kommer hurtigt til at kede sig. Nogen vil måske synes, at det er OK, men spørgsmålet er hvor lang tid de holder ud?

Når man har mulighed for at træne ude i det fri, gælder det om at udnytte det. Nordic Walking er først og fremmest en udendørs aktivitet. Ikke to dage er ens, selvom turene foregår i det samme område. Luften er som regel frisk og lyset herligt. Man bliver klar i hovedet og helt ubevist påvirket af sanserne. Naturens lugte, lyde, og lys påvirker os positivt, det beroliger os og virker afstressende. Det er let at komme ind i en "trancelignende" tilstand, hvor tankene flyder frit, og så glemmer man fuldstændig tiden.

Nyere forskning viser, at når vi færdes i naturen, har vi lettere ved at geare ned, mobilisere nye ressourcer samt genopbygge os selv mentalt.

Mental træthed opstår, når vi retter vores opmærksomhed mod noget, som er ligegyldigt for os. Det er anstrengende at rette bevidstheden mod noget uinteressant, hvilket de fleste af os alligevel gør i stadig større grad.

Forskerne arbejder med begreber som "ubevidst opmærksomhed" og "positiv opmærksomhed" og netop disse begreber/tilstande virker afspændende, og giver os mulighed for at genopbygge vores mentale energi. Alt taler altså for, at man skal træne Nordic Walking i omgivelser, der stimulerer sanserne 
                                        

                            PRØV DET - GØR DET -  DU VIL GARANTERET IKKE FORTRYDE
Vil du vide mere må du gerne kontakte os - Ingo - Paul  på 98 18 89 44 mobil 40 21 53 19 nord@stavmotion.dk