Nordic Walking aktiverer stort set hele kroppen. Det er en stor fordel, sammenlignet med mange andre træningsformer, der kun påvirker mindre dele (skeletmuskler) af kroppen.
Samtidig er Nordic Walking en skånsom aktivitet. Der er ingen hop i traditionel Nordic Walking, så kroppen udsættes for et minimum af slag og stød.
På denne måde skånes muskler, sener, led - ja, hele kroppen. Derfor er Nordic Walking også velegnet til mennesker med svagheder og skader og til overvægtige. Den aflastning stavene giver, medfører en mindre belastning af kroppens mange vægtbærende led.
Træner man ved at gå nedad en bakke, reduceres led belastningen med mellem 12% og 25% (procent).
Fysiologisk kan kroppen inddeles i forskellige systemer:
Mellem kredsløbet og det perifere system sker der en udveksling af ilt og energi, som styres af hjernen, sanserne og nerverne. Skeletmusklerne sørger for efterspørgslen af ilt, og det bliver så op til kredsløbet (hjertet/lungerne), om det kan indfri behovet med et tilsvarende "udbud" for at dække efterspørgslen fra musklerne. Er der balance i udbud og efterspørgsel, siger vi, at vi arbejder aerobt. Sagt med andre ord: er vi i stand til skaffe tilstrækkelig energi og ilt til at tilfredsstille de fysiske krav eller behov?
I visse situationer er der ikke balance mellem udbud og efterspørgsel: Det kalder vi anaerobt arbejde. Dette er kun kortvarige overgangssituationer, og her indsætter kroppen nødløsninger, (midlertidige, anaerobe energisystemer) for at vi kan takle disse situationer.
Jo flere aktive muskler og jo højere intensitet, desto større er efterspørgslen fra musklerne (som kræver mere ilt fra blodet). Kredsløbet med hjertet og lungerne reagerer på efterspørgslen med højere puls og åndedrætsfrekvens, og således reguleres/balanceres udbud og efterspørgsel.
Eftersom Nordic Walking aktiverer mange muskler, medfører det masser af arbejde til hjertet og lungerne. Vi siger, at det har en stor "cardiovaskulær" effekt, som medfører, at kroppen har en høj blodcirkulation. Således vil alle musklerne for det meste få tilstrækkelig energi og ilt.
Dette er vigtigt, for hvis nogle af musklerne ikke får nok ilt, vil de begynde at arbejde anaerobt. Der vil så dannes mælkesyre i de muskler, der ikke fik tilstrækkelig ilt, og mælkesyren vil sive over i blodet. I en sådan situation sættes kroppens beredskab i gang, og den prøver at normalisere forholdene i blodet ved hurtigere puls og dybere åndedræt. Du føler at kroppen bliver mere stresset, og følelsen af ubehag og smerte tiltager.
Fordelen ved Nordic Walking er, at denne ubehagelige tilstand kun sjældent opstår her i forhold til løb og cykling. Forklaringen er sandsynligvis, at belastningen fordeles jævnt på de arbejdende muskler, og at den totalt set ikke er for stor i forhold til enkeltmuskler.
Ved Nordic Walking har man hele tiden én fod i jorden, man løfter ikke hele kropsvægten som for eksempel ved jogging.
Totalbelastningen for kredsløbet (hjertet / lungerne) er imidlertid stor, fordi mange skeletmuskler er aktiveret i forhold til for eksempel løb og cykling, hvor der bruges færre aktive muskler.
Forskningen kan dokumentere de fysiologiske fordele ved Nordic Walking sammenlignet med almindelig gang. En forskningsgruppe viste, at Nordic Walking gav 23% (procent) højere iltforbrug, 22% (procent) højere forbrænding og 16% (procent) højere puls i forhold til almindelig gang.
En anden forskningsgruppe kom frem til næsten samme resultater: Ca. 120% (procent) bedre træningseffekt i gennemsnit. Enkeltindivider opnåede op til 46% (procent) bedre træningseffekt.
Det bedste ved disse tal er, at personerne ikke følte, at det var hårdere, end hvis de gik normalt!
De havde altså ingen følelse af ubehag. Hvis man skal holde fast i en træningsform, er det af stor betydning, at man ikke føler for stor anstrengelse.
For at kunne sige noget om den subjektive oplevelse af anstrengelse ved en bestemt fysisk aktivitet, er der udviklet et enkelt talsystem, kaldet Borgs skala, hvor tal mellem 6 og 20 angiver forskellige grader af anstrengelse.
Borgs skala er udviklet af psykologen Gunner Borg i 1967 - 1968 og er en kobling af psykologiske - og fysiologiske aspekter ved fysisk aktivitet. Disse psykofysiske aspekter bygger på sammenhængen mellem arbejdspuls og graden af psykisk oplevet belastning.
Den mest benyttede skala går fra 6 til 20, fra hvile til maksimal anstrengelse.
Skalaen bliver først og fremmest brugt til udholdenhedsøvelser, og den er et accepteret værktøj verden over.
I forhold til Borgs skala vil en person føle, at anstrengelserne ved Nordic Walking er lavere end den reelle fysiske aktivitet, som finder sted.
Belastningen er generelt højere, end du føler det. Vi kan blot slå
fast: at Nordic Walking er effektiv, og at anstrengelserne føles
mindre end med andre typer træning, hvilket igen medfører at form og
kondition trænes lettere.
HAR DU BRUG FOR MERE INFO - KONTAKT INGO -nord@stavmotion.dk 98 18 89 44 mobil 40 21 53 19
Artikel og billeder må bruges med tydelig kildeangivelse. Stavmotion.dk
***********************************************************************************************